DGI-landsstævnecykler ved Hjallesecenteret

DGI-landsstævnecykler

Giv En Cykel har været så heldige at modtage nogle af DGI’s landsstævnecykler. Landsstævnecyklerne er blevet produceret og specialindkøbt i samarbejde med Nordea Fonden til brug i forbindelse med DGI’s Landsstævne i Vejle. 

Ønsket for cyklernes videre liv efter endt landsstævne har været at de kunne komme ud til skoler, foreninger, sociale organisationer og væresteder og forsætte med at sprede den cykelglæde de også spredte under landsstævnet. Derfor har Giv En Cykel ansøgt om at modtage nogle af cyklerne og det er lykkes at få 90 cykler fra DGI.

I samarbejde med Røde Kors, har Giv En Cykel doneret cyklerne til et cykelværksted på Hjallesecenteret, hvor to ildsjæle er med til at klargøre cyklerne. Derefter bliver cyklerne givet til ukrainske flygtninge som ankommer og bor på Hjallesecenteret. Meningen er at de ukrainske flygtninge skal beholde cyklerne resten af deres ophold i Danmark. 

En lille håndfuld af cyklerne har også fundet vej til SOSU Odense, hvor de i samarbejde med Røde Kors skal være med til at cykeluddanne kommende SOSU hjælper i Odense, da cyklen er et vigtigt redskab til at komme fra aftale til aftale.

”Det er så fedt, når nyankomne ukrainske flygtninge kan få en cykel som noget af det første, når de lander i Danmark.” Michael Pedersen, projektleder Giv En Cykel

Giv en cykel

Giv en cykel

Donér din egen, brugte cykel – og hjælp nyankomne flygtninge fra Ukraine med at få en cykel, så de let kan udforske deres nye omgivelser.

Giv en cykel

Bliv cykelformidler

Bliv cykelformidler

Som cykelformidler i dit lokalområde gør du en kæmpe forskel, når du hjælper med at matche donerede cykler med nyankomne, ukrainske flygtninge.

Læs mere

Cykelværksted på Ungdomsskolen

Nyt cykelværksted på ungdomsskolen i Hindegade

Ungdomsskolen i Hindegade er i gang med et nyt tilbud hvor nyankomne ukrainske unge kan lære at fikse og få en cykel.

Læs mere